Hvis man åbner mit klædeskab er det let at se, hvilke farver jeg går mest i, især hvad t-shirts angår - specielt basic t-shirts. Det er nemlig farverne hvid, grå og blå som går igen og igen. Specielt blå er en farve jeg klæder mig meget i, og det er alle nuancer for blå. Der hvor mange vælger at gå i sort, der går jeg i blå.
Hvad basic t-shirten angår, så er er jeg storforbruger af den, og billedet viser kun en del af de basic t-shirts jeg har. Selvfølgelig har jeg også t-shirts med print og striber, men mit udvalg af t-shirts er primært basics. Det kan godt lyde lidt kedeligt, at jeg for det meste kun går i hvide, grå og blå t-shirts uden print eller striber på, men er for tiden træt af print og striber.
Hver gang jeg er ude at shoppe ender jeg altid med at have en basic t-shirt med hjem - det kan enter være fra mærker som H&M, Acne, American Apparel, Tiger of Sweden, Suit eller Hope. H&M er selvfølgelig den billigste og dem jeg har flest af. Men ud fra min erfaring kan det godt betale sig at bruge ekstra penge på lidt bedre kvalitet.